Anmod om prøvekørsel
Ny Continental GTC Mulliner
Bentley Copenhagen Bentley New Continental GTC Mulliner V8 hybrid front three quarters in Patina paint
CO2-emissions- og brændstofforbrugsdata for EU27 er på vej og vil være på betingelse af EU-typegodkendelse

Ny Continental GTC Mulliner

Oversigt

Den nye Continental GT Mulliner tager grand touring med kalechen slået ned til nye højder takket være et fantastisk nyt design, en enestående ny transmission og et væld af avanceret teknologi.

Continental GT Mulliner er det ypperste i Continental GTC-serien og har derfor en lang række udsøgte egenskaber, der er forbeholdt Mulliner, lige fra den nye Mulliner-grill med flydende diamanter til bilens eksklusive Mulliner-hjul og farvesætningerne inde i kabinen.

Men hjertet i bilen er dens fænomenale nye transmission. Den betegnes Ultra Performance Hybrid og kombinerer en turboladet 4,0 liters V8 benzinmotor med en kraftig elmotor for at tilbyde de bedste af alle verdener: Evnen til at køre med motorvejshastigheder på ren el kombineret med mere kraft end hos nogen anden Continental GTC før den.

Det nye udvendige design er det første, der tiltrækker tilskuerens opmærksomhed: De nydesignede forlygter foran på frontgrillen, deres lige overkant, der giver bilen et mere markant look, sammenlignet med de dobbelte forlygteklynger på tidligere modeller.

Bilen er en ren udstilling af Bentley-teknologi, -design og -ydeevne, lige fra infotainment og passagerkomfort til chassissystemer, der har til formål at give en bedre turoplevelse. Kort sagt, så er denne model den ultimative Bentley-cabriolet.

Kontakt os i dag for at få mere at vide om den nye Continental GTC Mulliner, og bestil en prøvetur.

Design

Den nye bil ser radikalt anderledes ud, lige fra den splinternye Mulliner-grill med flydende diamanter til de overskårne ovale udstødningsrør i krom bagtil. Måske er de mest iøjnefaldende nye karakteristika de nye forlygter, der har hentet inspiration i en tigers stirren, når den gør sig klar til at jagte sit bytte. Spejlhætter i Satin Silver og eksklusive, lakerede og polerede 22” Mulliner-hjul med selvnivellerende emblemer i midten fuldender billedet.

Når du åbner døren, projicerer de animerede velkomstlygter fra Mulliner et smukt dynamisk lysshow på jorden, før du træder ind over oplyste udvendige indstigningslister og indvendige indstigningslister, der bærer indskriften ‘Handcrafted in Crewe, England’, og videre ind i en dejlig luksuskabine.

Du vil bemærke Mulliner-emblemer broderet på hvert sæde og også synligt placeret på instrumentbrættet i Grand Black-finer og krom. Indtrækket kan bestilles i otte trefarvede kombinationer, der anbefales af Bentley's designteam. Du kan desuden alternativt skabe din egen kombination. Hver farvekombination omfatter eksklusiv Mulliner-vattering samt kontrast- og accentsyninger. Selv kabineindtrækket i loftet er blevet beklædt med den samme udsøgte vattering.

Instrumentbrættet er fineret med flot Grand Black som standard, men det kan leveres med en finish i træ med åbne porer, lakeret højglanstræ eller efter eget valg blandt en række tekniske finishes, der omfatter en eksklusiv diamantriflet valgmulighed til konsollen. Selv grafikken i førerens informationspanel leveres i forskellige stilarter, herunder valgmuligheder, der er unikke for Mulliner-modeller.

Ydeevne

Den nye Continental GT Mulliner er det ypperste i Continental GTC-serien, hvilket betyder, at ud over de fineste egenskaber og finishes har den også Bentley's mest avancerede transmission. Ultra Performance Hybrid-systemet er en kombination af en turboladet 4,0 liters V8-benzinmotor og en kraftig elmotor. Resultatet er nye niveauer for ydeevne.

Når de fungerer sammen, kan de yde et drejningsmoment på 782 HK (771 bhp) og 1.000 Nm (738 lb ft). Bilen kan accelerere fra 0-100 km/t på blot 3,4 sekunder (0-60 mph på 3,2 sekunder) og har en tophastighed på 285 km/t (177 mph)*. Du kan desuden hæve eller sænke taget ved hastigheder på op til 50 km/t (30 mph), hvilket er perfekt, når det pludselig begynder at regne, eller hvis du skifter mening om tagets placering, når du har startet turen.

For øget sikkerhed, raffinement og kontrol er bilen også udstyret med Bentley Performance Active Chassis, der kombinerer en række komponenter, herunder nye støddæmpere med dobbeltventil, Bentley Dynamic Ride, elektronisk limited slip differential (eLSD) og firehjulstræk.

Støddæmperne med dobbeltventil har gjort det muligt for Bentley's ingeniører at levere en endnu større varietet af forskellige køretilstande. Comfort-tilstanden er f.eks. gjort nemmere, hvorimod Sport-tilstanden nu er endnu mere responsiv og spændende. eLSD forbedrer baghjulenes greb, især i skarpe sving, hvilket giver en mere spændende køreoplevelse. Bentley Dynamic Ride er et 48 V antirullesystem, der gør bilen stabil i sving, uden at det går ud over kørekomforten, når der køres ligeud. Firehjulstrækket byder på to fordele: Ved lave hastigheder styrer for- og baghjul i hver sin retning, så der fås en mindre drejningskurve. Ved højere hastigheder styrer alle hjul derimod i samme retning, så vognbaneskift bliver sikrere og lettere at foretage.

*Tophastighed med sommerdæk monteret som originalt udstyr.

Teknologi

Når du kører med kalechen slået ned, kan du nyde godt af fordelene ved rat- og nakkevarmere, så du ikke sidder og bliver kold. Til gengæld holder de ventilerede sæder dig afkølet, når det er varmt.

Luk taget for at opleve et smart nyt airconditionanlæg. Systemet inkluderer ud over et luftioniseringsanlæg et filter, der beskytter mod potentielt farlige PM2,5-partikler. Det kan overvåge PM2,5-niveauer inde i kabinen og uden for bilen med visning af resultaterne på den midterste berøringsskærm.

Bilen har både tilsluttede og trådløse versioner af Apple CarPlay™ og Android Auto™ samt et Wi-Fi-hotspot og trådløs opladning af telefonen. Og med den nye My Bentley App Studio kan du downloade og installere tredjepartsapps i infotainmentsystemet i stedet for at køre dem på din telefon.

Forsædekomfort-specifikationen er installeret som standard. Det samme gælder wellnesssæde-specifikationen, der supplerer med stillingsjustering og automatisk klima i sædet. Stillingsjustering bruger en række luftlommer under overfladen på hvert forsæde, så trykket på dine muskler varieres i løbet af turen, og trætheden mindskes. Automatisk klima i sædet gør, at du føler dig komfortabel på hele turen, da funktionen bruger sensorer i sædet til at måle fugtighed og temperatur, hvorved sædets opvarmnings- og ventilationsfunktioner aktiveres automatisk som svar herpå.

Vi tilbyder en række avancerede førerassistentsystemer med City Specification og Touring Specification som standard. City Specification dækker bykørsel og har funktioner, der hjælper dig med at parkere og undgå kollisioner ved lave hastigheder. Touring Specification er derimod fokuseret på landevejskørsel og har funktioner såsom frontrudeprojektion, nattesynskamera, prædiktiv adaptiv cruise-control og adaptiv cruise-control med vognbaneskift.

Bentley Signature Audio-systemet er standard, men der tilbydes alternativer som det valgfrie Bang & Olufsen for Bentley-system eller Naim for Bentley-systemet med 20 kanaler. Midt på instrumentbrættet sidder det roterende Bentley-display, der får den centrale berøringsskærm til at forsvinde ved et tryk på en knap, så det erstattes af tre fantastiske analoge instrumenter eller et kontinuerligt panel af ren finer, så du får en mere analog køreoplevelse.

Individuel tilpasning

Den ekstraordinære specifikation af Continental GT Mulliner er blot begyndelsen, takket være et stort udvalg af muligheder for individuel tilpasning. Det begynder med et valg mellem syv udvendige lakfarver, men dette antal stiger til over 80 farver, når du medtager det ekstra udvalg af finishes, der kan tilkøbes, plus satin- og perlemorsfinishes fra Mulliner.

Dit valg af udvendig finish kan derefter kombineres med en hvilken som helst af de syv forskellige farver til loftets 4-lags stof, herunder en elegant tweed.

Du kan sågar gøre de fleste udvendige kromdetaljer sorte ved tilføjelse af Mulliner Blackline-specifikationen. Dine valgmuligheder omfatter også en sort finish til 22” Mulliner-hjulet.

Til kabinen kan du vælge mellem Bentley-finer, enten med højglansfinish eller finish i træ med åbne porer, eller du kan vælge en mere teknisk løsning i form af kulfiber. Der findes ovenikøbet en diamantriflet teknisk finish forbeholdt Mulliner, der kan bestilles specielt til midterkonsollen.

Hvis du ønsker at gøre bilen endnu mere personlig, kan du få hjælp fra Mulliner, Bentley's afdeling for individuel tilpasning, til at skabe skræddersyede funktioner og finishes til din bil. Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne for individuel tilpasning af den nye Continental GT Mulliner, kan du kontakte os her via Bentley Copenhagen på +45 45 200 410 allerede i dag.

Motor og tekniske specifikationer

Ultra Performance Hybrid V8-transmissionen i den nye Continental GT Mulliner kan præstere 782 HK (771 bhp) for at opnå fantastisk luksuskørsel med kalechen slået ned.

Galleri

Tekniske specifikationer

Motor
  • Motor
    4.0 V8 TFSi engine combined with 140kW electric motor
  • Transmission
    8-speed Dual Clutch
  • Motorkraft (kombineret)
    782 PS / 771 bhp / 575 kw
  • Motorkraft (benzin)
    600 PS / 591 bhp / 441 kw @ 6250 rpm
  • Motorkraft (e-Drive)
    190 PS / 188 bhp / 140 kw
  • Drejningsmoment (kombineret)
    1000 Nm / 738 lb.ft
  • Drejningsmoment (benzin)
    800 Nm / 590 lb.ft @ 2500-4500 rpm
  • Drejningsmoment (e-Drive)
    450 Nm / 332 lb.ft
  • Batterikapacitet
    25.9 kWh
  • Emissionsniveau
    EU 6
  • Brændstof
    Benzin og elektrisk
Ydeevne
  • *Tophastighed (kombineret)
    177 mph / 285 km/h
  • Tophastighed (kun elektrisk)
    87 mph / 140 km/h
  • *Tophastighed med sommerdæk monteret som originalt udstyr
  • Acceleration mph
    0 - 60 mph 3.2 secs
  • Acceleration km/t
    0 - 100 km/h 3.4 secs
Dimensioner
  • Karosseridesign
    Convertible
  • Samlet længde
    4895mm / 192.72in
  • Bredde over spejle
    2187mm / 86.1in
  • Højde
    1392mm / 54.8in
  • Akselafstand
    2848mm / 112.13in

BED OM INFORMATION