BENTAYGA EWB
CO2-emissions- og brændstofforbrugsdata for EU27 er på vej og vil være på betingelse af EU-typegodkendelse

BENTAYGA EWB

Oversigt

Bentayga Extended Wheelbase er en bil med en fantastisk tilstedeværelse på vejen, samtidig med at den giver en superb oplevelse for passagerne på bagsædet. Bogstaverne ‘EWB’ står for Extended Wheelbase – en længde på 180 mm, der giver væsentligt større benplads bagi. Udefra ses den ekstra længde dog kun som en lidt længere bagdør. Med intelligent chassisteknologi, såsom firehjulstræk, er køretøjet overraskende nemt at manøvrere selv i byens smalle gader. Og som alle Bentley-biler kombinerer den utrolig håndværksmæssig udførelse med masser af motorkraft – fra en kraftfuld 4,0 liters V8-motor.

Du kan arrangere en prøvekørsel eller få mere at vide om Bentayga EWB ved at kontakte os her via Bentley Copenhagen i dag.

Design

Denne bemærkelsesværdig SUV er ikke bare større, men også en utrolig fryd for øjet. Fra siden ses den ekstra længde på 180 mm som en lidt længere bagdør, hvilket gør, at de fantastiske proportioner og slanke linjer fra den originale Bentayga bevares.

Jo nærmere du ser efter, bemærker du alle de omhyggeligt udførte detaljer, der kan ses over hele bilen, fra sort matrix frontgrill med ramme og midterbjælke i krom til elementer i kontrastfarver på kofangerne og Bentleys ‘B’-emblem på D-stolpen.

Hvis du tilføjer ekstraudstyr i form af animerede velkomstlygter fra Mulliner, får du et fantastisk lysshow, der vises på jorden, når du åbner døren.

Når du stiger ind, vil du bemærke indstigningslister, hvor der står ‘Handcrafted in Crewe, England’. Inde i kabinen kan du direkte mærke den ekstra længde på 180 mm i hjulafstanden i form af masser af benplads. Bagsæderne i kabinen er desuden placeret på en smart måde takket være Bentleys nye 4+1-sædekonfiguration. Den betyder, at to bagsædepassagerer kan sidde behageligt på sæder, der har alle de samme funktioner som forsæderne, og at der samtidig er plads til en tredje bagsædepassager, hvis det er nødvendigt.

Det håndlavede læderindtræk har et strømlinet, riflet mønster – og det fås i et utroligt stort udvalg af farver. Der er tofarvede kontrastfarver, hvilket giver et flottere farvetema indvendigt, og der er flere valgmuligheder, herunder matchende, tykke overmåtter til gulvet og kontrastsyninger, der virkelig giver hele kabinen liv.

En midterkonsol løber fra instrumentbrættet og ned mellem de to forsæder, så bagsædepassagererne kan få adgang til fjernbetjeningen til Bentleys berøringsskærm og dermed indstille mange af funktionerne i bilen fra varme og sæde til lydanlæg.

Ydeevne

På trods af al den plads, der er i bilen, er det en bil, du virkelig vil nyde at køre takket være en 4,0 liters V8-motor. Motoren har en effekt på 550 HK og et moment på 770 Nm – hvilket er nok til at gå fra 0-100 km/t på 4,6 sekunder.

Bilen har desuden firehjulstræk, hvilket giver en mindre drejningskurve og blidere vognbaneskift ved højere hastighed. Dette er kombineret med Bentley Dynamic Ride antirullesystemet, der bruger elektriske motorer til at reducere krængning i sving og holder kabinen mere vandret, end den ellers ville være. Når bilen kører ligeud, slipper systemet imidlertid sit greb, så der opnås en jævn kørsel uden bump eller vibrationer. Resultatet er en luksuriøs køreoplevelse, uanset hvor i bilen du sidder.

Teknologi

Med indbygget wi-fi-hotspot, Apple CarPlay* og Android Auto** er Bentayga EWB fuldstændig tilsluttet. My Bentley smartphone-appen giver fjernstyringsfunktioner såsom mulighed for at finde din bil og endda blive advaret, hvis den flyttes uden din tilladelse.

Den kan endda hjælpe dig med at parkere, mens du står og ser på. Den kan overtage styringen, når du forsøger at bakke med en anhænger, og den kan forudsige grønne trafiklys, så du ikke behøver vente i kø så længe.

Den har også et intelligent airconditionsystem, der filtrerer forurenende stoffer fra og optimerer luftkvaliteten i kabinen.

Foran i bilen nyder fører og passager fordel af Bentleys forsædekomfortspecifikation. Denne eksklusive sædepakke omfatter opvarmede og ventilerede sæder med massagefunktion og 20 elektriske indstillinger samt komforthovedstøtter. Alle sæder har to hukommelsesindstillinger, så to personer, som sidder jævnligt i sædet, kan konfigurere indstillingerne iht. deres præferencer.

Alle fire primære sæder har to fantastiske funktioner, der kan øge dit velvære, når du kører. Stillingsjustering bruger luftlommer under sædet til forsigtigt at massere dine muskler, så du undgår stivhed og træthed, når du sidder længe. Automatisk klima i sædet styrer temperaturen og fugtigheden og aktiverer automatisk sædets opvarmnings- og ventilationsfunktioner, så de sørger for maksimal komfort.

På bagsædet kan du tilføje Bentley-bagsædeunderholdning som ekstraudstyr. Dette omfatter en berøringsskærm med høj opløsning bag på begge forsæder, så passagerne på bagsædet kan afspille indhold (f.eks. musik, film eller spil) fra deres mobile enheder. Lyden kan streames til de medfølgende høretelefoner eller til passagerernes eget udstyr. Den kan også afspilles gennem bilens lydanlæg.

Det nye My Bentley App Studio giver dig en række apps, som du kan downloade direkte til bilens infotainmentsystem i stedet for at køre dine foretrukne apps på telefonen. Det betyder, at du f.eks. kan bruge din foretrukne navigationsapp og give den adgang til bilens data såsom brændstof- og rækkeviddeniveau.

Andre iøjnefaldende funktioner inkluderer vandfaldsbelysning plus det valgfrie Naim for Bentley-lydanlæg – en fantastisk opgradering af Bentley Signature Audio-systemet, der er standardudstyr.

* Apple CarPlay er et registreret varemærke tilhørende Apple Inc.
** Android er et varemærke tilhørende Google LLC.

Individuel tilpasning

Bentayga EWB kan bestilles i syv udvendige standardfarver, men det er faktisk kun begyndelsen. Bentleys udvidede farvesortiment giver mange flere valgmuligheder, herunder nye farver som Opalite og Gravity Grey samt et stort udvalg af nye satinfinishes. Derudover er der de førsteklasses udvendige finishes i Mulliner-farvesortimentet. Det giver til sammen omkring 60 farver – og hvis du stadig ikke kan finde den perfekte farve, kan du endda bestille en specialfremstillet farve.

Standardhjul er 21” med en fantastisk sølvfinish – blot én ud af mange valgmuligheder. Der er også mulighed for at opgradere til et 22”-design med fem eger, der nu fås med en iøjnefaldende ny Pale Brodgar Satin-finish.

Indvendigt er der et enormt udvalg af finértyper til instrumentbræt, midterskinner og midterkonsol. Herunder en række traditionelle træsorter med højglans samt moderne træfinishes med åbne porer med mindre lak, så der opnås en mere minimalistisk effekt, og elegante alternative finishes såsom Dark Tint Diamond-Brushed Aluminium. Piano-versionerne omfatter Piano Linen by Mulliner, Piano Black og tre nye farver for i år: Cricket Ball, Imperial Blue og Burnt Oak. Gravity Grey fås også nu som en skindfarve. Hvis du vælger en træfinér med højglans, kan du tilføje skinnende metalelementer, der fuldender looket på en helt fantastisk måde. Håndsyede tværsyninger kan nu bestilles som ekstraudstyr sammen med kontrastsyninger for første gang.

Du kan tilføje Bentleys specifikation med sæder, der kan slås tilbage som i et fly, hvor bagsæderne kan slås tilbage og fodstøtter slås ud fra bagsiden af forsædet. Passagerforsædet kan slås fremad, hvis der ikke sidder nogen, så passageren bagved får endnu mere plads til at slappe af. Med det valgfrie Bentley Diamond Illumination strømmer lyset smukt gennem de bløde pyntelister i kabinen. Du kan endda vælge at tilføje automatisk lukning af bagdørene, så de lukker lydløst bag dig, når du stiger ind eller ud.

Hvis du ønsker at vide mere om dine valgmuligheder, kan du kontakte os via Bentley Copenhagen i dag.

Motor og tekniske specifikationer

Til Bentayga EWB kan der kun vælges én motor: en dobbelt-turbo, 4,0 liters V8-benzinmotor.

Galleri

Tekniske specifikationer

Motor
  • Motor
    4.0 litre twin-turbocharged V8
  • Transmission
    8-speed Automatic Transmission
  • Effekt
    550 PS / 542 bhp / 404 kw @ 5750-6000 rpm
  • Drejningsmoment
    770 Nm / 568 lb.ft @ 2000-4500 rpm
  • Emissionsniveau
    EU 6
  • Brændstof
    EU 95 to 98 RON
Ydeevne
  • Tophastighed
    180 mph / 290 km/h
  • Acceleration mph
    0 - 60 mph 4.5 secs
  • Acceleration km/t
    0 - 100 km/h 4.6 secs
Dimensioner
  • Karosseridesign
    SUV
  • Samlet længde
    5305mm / 208.9in
  • Bredde over spejle
    2222mm / 87.48in
  • Højde
    1739mm / 68.46in (normal with antenna), 1759mm (height 1 with antenna), 1774mm (height 2 with antenna)
  • Akselafstand
    3175mm / 125in

BED OM INFORMATION