MULSANNE W.O. EDITION FRA MULLINER

Mulsanne - WLTP-trækcyklus – brændstofforbrug i l/100 km: Lav 29.8; mellem 17.4; høj 13.3; ekstra høj 13.0; kombineret 16.2; kombineret CO2 365 g/km; kørerækkevidde 593km

MARKERER EN HELT SÆRLIG MILEPÆL: MULSANNE W.O. EDITION FRA MULLINER

Bentley Motors præsenterer en ny, meget speciel udgave af Mulsanne i begrænset antal. Mulsanne W.O. Edition fra Mulliner hylder grundlæggeren af Bentley Motors og inkorporerer et ægte stykke Bentley-historie i hver bil.

Nu da Bentley nærmer sig 100-års jubilæet i 2019, har vores Mulliner-designere tænkt over vores sidste 99 år for at kunne give form til den nye Mulsanne W.O. Edition. Den nye Mulsanne W.O. Edition fra Mulliner trækker på designelementer fra WO’s 8 LItre, GK 706, bygget i en æra, der blev betegnet som bilindustriens ”guldalder” i Storbritannien.

Inde i hver bil af det begrænsede antal på 100 vises et stykke af krumtapakslen fra den årtier gamle W.O. Bentleys 8 Litre-personbil – den sidste model han designede til Bentley Motors tilbage i 1930.

Bentley 8 Litre – Den sidste bil designet af W.O.

8 Litre blev beskrevet som W.O. Bentleys fineste Grand Tourer. Den blev lanceret i 1930 og var den sidste bil, han designede personligt til Bentley Motors.

Det var datidens største og mest luksuriøse Bentley. Den havde den stærkeste motor, man kunne få i Storbritannien – en 7.983 cc sekscylindret motor, der havde en bemærkelsesværdig ydeevne. W.O. sagde følgende om 8 Litre: “Jeg har altid ønsket at producere en støjsvag bil, der kan køre 160 km/t, og nu tror jeg, vi har gjort det.”

W.O.’s bil, der oprindeligt var indregistreret som GK 706, var den anden 8 Litre bil fra produktionslinjen og blev hans eget personlige transportmiddel. Han gav HJ Mulliner til opgave at bygge en sedan-krop på 12 fods short-wheelbase chassiset. W.O. blev nødt til at sælge sin højtelskede bil i 1931.

Modellen blev taget frem igen af Bentley Motors i 2006, da bilen undergik en sympatisk restaurering, herunder udskiftning af krumtapakslen, hvoraf dele nu symbolsk installeres i den nye Mulsanne W.O. Edition fra Mulliner.

W.O.’s 8 Litre er siden da blevet en symbolsk ‘firmabil’ for hver af de efterfølgende Bentley CEO'er, der således har bevaret en tradition, der går helt tilbage til selskabets grundlægger. Modellen er nu blikfang i Bentley Motors Lineage Exhibition i virksomhedens hovedkontor i Crewe, England.

Du kan få mere at vide om denne udgave i begrænset antal ved at ringe til os +45 45 200 410 eller besøge os på Bentley Copenhagen.

Gallery